Lovgivning om hekse

Allerede Jyske Lov fra 1214 omtaler hekse. Det var et emne, der vedblev med at være i lovteksterne helt op til Danske Lov i 1683. Nedenfor er gengivet nogle af de paragraffer, der blev brugt til at finde og dømme hekse efter.

Den Kalundborgske Reces 1576 (Frederik den 2.)
Artikel 8.
”Da det tit og ofte blevet befundet, at de som er blevet dømt og henrettet, har været uskyldige. Da ingen uskyldige skal tages af dage før den endelige dom er afsagt, vil vi, at der herefter skal forholdes således, at når Kirkenævn har dømt nogen, som er anklaget for trolddomssager, da skal den, som er dømt ikke straks henrettes, men tilbageholdes, indtil sagen har været for Landstinget og landdommerne bedømt den og enten dømme det det tidligere Kirkenævn at være ved magt eller at være faldet.”

Forordning af 1617 (Christian den 4.)
Afsnit 2:
”Hvad angår rigtige troldfolk, som har indgået aftaler med Djævelen, eller som omgås ham, med dem skal der dømmes efter loven, mens de som indlader sig med sådanne folk og vover at lade sig betjene af disses trolddom, skal straffes på deres hals uden al nåde.”

Afsnit 3
”Og for at vores alvorlige vilje og påbud bedre kan blive overholdt til Guds ære, byder Vi på det strengeste alle vore befalingsmænd og ridderskab såvel som bisper, provster, præster, borgmestre, rådmænd, fogeder og alle andre, som er offentligt kald og embede, at de hver efter deres forhold, så snart de bliver bekendt hermed, angiver, tiltaler og lader straffe alle de, som vores forordning omtaler, hvis de ikke selv vil stå Os til ansvar for at være sådanne folks medskyldige og være enige med dem.”

Danske lov 1683 (Christian den 5.)
Artikel 9:
”Befindes nogen Troldmand, eller Troldqvinde at have forsvoret Gud oc sin hellige dåb og Christiendom, og hengivet sig til Dievelen, den bør levendis at kastes på ilden og opbrændis.”