Kildekritiske øvelser: Kildetekster fra bogen:

Hvor gode er disse kilder til at fortælle om forholdene i Køge?

En person, der var barn i Køge i perioden fortæller om livet i skolen:

”Min skoletid var egentlig helt fin. Jeg havde ikke svært ved skolen og kunne sagtens følge med hele vejen til min realeksamen. Den eneste større sag, jeg husker, er da vi i en af de store klasser ”strejkede” for at afskaffe skolen om lørdagen. Det er nok ikke min skyld, at det skete, men jeg følte det som en sejr, da lørdagen blev afskaffet. Jeg tror, det var i 1970.

Andre sider af min skoletid er jeg ikke så glad for. Jeg syntes, at der var alt for meget mobberi, som lærerne slet ikke opdagede eller gjorde noget ved. Jeg var desværre et af ofrene, fordi jeg var meget udviklet af min alder og fik menstruation før alle mine klassekammerater. Jeg tænker tit tilbage på, hvor forfærdeligt det var at blive lukket ude og skulle høre på mange ondskabsfulde bemærkninger og al den hvisken og tisken. En anden ting, som gjorde ondt, var mobberiet omkring mit tøj. Min mor var udlært syerske, så jeg var måske lidt smartere eller anderledes i tøjet end de andre. Jeg lærte på den hårde måde, at det gjaldt om ikke at skille sig ud fra alle de andre”.”

En person, der var ung i Køge i perioden fortæller om forholdenefor unge på arbejdspladsen:

”Min far var smed, og da jeg nævnte, at jeg gerne ville ud af skolen og blive smed, kiggede han på mig og sagde, at jeg kunne blive sygekasseelev, så lille og splejset, som jeg var.

Det var jeg ikke meget for, så efter 1. real tog jeg sagen i egen hånd. Jeg var dødtræt af skolen, så en dag pjækkede jeg og gik selv hen til en mester, der havde en karosserifabrik og spurgte om en læreplads. Det var han helt med på, men jeg var lidt nervøs, da jeg kom hjem og skulle fortælle mine forældre om, at jeg selv havde fundet en læreplads. Nå, det gik vist godt, for jeg husker ikke, at de sagde noget særligt.

Forholdet mellem svende og lærlinge var nærmest som mellem konger og den yngste tjener. Man skulle bare høre efter og så ellers holde sin kæft. Det har jeg altid haft svært ved, så en dag, hvor nogle svende stod og snakkede om noget med fagforeningen, afbrød jeg dem, fordi det var noget vrøvl, de sagde. Så var der kontant afregning. Jeg fik sådan én på kassen, at jeg fløj over i et hjørne. De fandt sig ikke i, at sådan en snothvalp skulle spille klog!

Heldigvis blev tonen efterhånden anderledes, så jeg syntes, at det var en fin læreplads. Senere blev jeg noget i fagforeningen, så de fik da ikke lært mig at holde kæft!”