Lege 1500-1700

Marcus og Lukas
Der skal to personer til at lege denne leg. Legen forgår omkring et bord. Den ene er Markus, og den anden er Lukas. Begge personer skal have bind for øjnene, og en sammenrullet avis i hånden. Man skal hele tiden holde fast i bordet. Hvis man slipper kontakten med bordet, har man tabt.

Legen starter ved, at Markus kalder på Lukas. Lukas skal nu forsøge at give Markus et dask med avisen. Markus må gerne gemme sig under bordet eller på bordet. Men han skal hele tiden have kontakt med bordet. Det samme skal Lukas. Lukas har et forsøg til at ramme Markus. Hvis han rammer, har han vundet, hvis han rammer ved siden af, har han tabt.

Støvlekast
I skal bruge: En gammel støvle og god plads.
Man stiller sig med spredte ben, og armene strakt mellem benene. Man skal nu kaste støvlen op over sin egen ryg og så langt væk som overhovedet muligt.
Legen kan leges på som hold og enkeltpersoner.

Flere lege
Du kan finde flere gamle lege i bøgerne ”Gamle idrætslege i Danmark”. De er skrevet af Jørn Møller og kan lånes på biblioteket.