Handel

Danmark var i middelalderen et land af fiskere. Sådan så en italiener på Danmark i midten af 1400-tallet. Han hed Piccolomini og han var ikke en hr. hvem som helst. I 1458 blev han gjort til pave med navnet Pius 2. Piccolomini mente, at Danmark kun kunne bruges til en ting. Og det var at købe fisk fra. Fisk var som bekendt en vigtig vare fra katolikkerne, som kun måtte spise fisk i fastetiden.
Alligevel var det ikke det bedste ry i verden at få for Danmark. Piccolomini lavede sin undersøgelser om Danmark (som han for øvrigt mente lå ved verdens ende), fordi han skulle finde ud af om Danmark kunne levere riddere og soldater til korstogene. Danmark formår intet uden for det hjemlige område. Økonomien er baseret på fiskeri og kan derfor ikke bidrage finansielt i krigene mod tyrkerne, noterede Piccolomini sig.
Senere skrev Piccolomini, at Danmark var en så fjerntliggende provins, at de ikke kan sende soldater, og da landet havde nok i fisk alene, kan det ikke bistå med penge.

Det rygte ville Danmarks konge gerne lave lidt om på. I 1474 rejste Christian 1 til Italien. Han modtog store gaver og havde også gaver med til. Hvad mon han havde med som gave til paven og de italienske fyrster? Saltede fisk og bergesfisk.

Måske nogle af kongens saltede fisk var fra Køge. Som I har kunne læse jer frem til i bogen var fisk en vigtig handelsvare, men heller ikke den eneste for borgerne i Køge. Hvordan mon man egentlig handlede og ikke mindst med hvem. Det skal I prøve at finde ud af lidt nærmere i nedenstående kildeopgave.

Handel, kildeopgave

Efter at have læst kapitlet om handel i bogen kan disse arbejdsspørgsmål til kilderne bearbejdes:

1. Overvej først og fremmest, hvem afsenderen og modtagerne er.
2. Sproget er indviklet. Læs kilden stille og roligt igennem. Marker ord som du mener er vigtige for indholdet. Snak om ordene i klassen i fællesskab.
3. Borgerne eller bymændene i Køge slipper for at betale en særlig skat til kongen. Hvorfor tror du, at kongen giver borgerne i Køge den mulighed?
4. Hvem er det, at man ikke må handle med uden at have betalt told? Hvem kan de fremmede være. Hvorfor prøver man på forskellige tidspunkter at hindre fremmedes handel i byen. Inddrag her kilde 2.
5. Hvad kan være årsagen til, at man ikke må handle med hvem som helst?
6. Hvilken straf kan man blive idømt og hvordan kan man eventuelt klare frisag?

Køge, 29. juli 1317

Vi gør vitterligt for alle, at vi i ønsket om at visse nærværende brevvisere, bymændene i Køge, en særlig nåde, således som deres mod os beviste tro tjeneste kræver det, erklærer bymændene, hver og een, for helt fri og undtagne at være for at betale den nu pålagte nye skat på følgende betingelser:

– at de ikke på nogen måde må blande deres varer med nogensomhelst af de fremmede
– hvis nogen af de fornævnte bymænd bliver grebet på fersk gerning eller forsøger på vareblanding med de fremmede, skal samme køber, når han således er pågrebet, og hvis han ikke har betalt den nævnte nye told til vor tolder for de varer, have forbrudt sit liv og hele sin hovedlod.
– hvis nogen af bymændene bliver anklaget for en sag af den art af en af vore toldere, skal den samme således anklagede forsvare sig eller rense sig med seks gode bymænd sammesteds og tre af vore mænd og tre troværdige der i omegnen boende bønder, som indsamleren af vor told sammesteds udnævner dertil. Den, der således overbevises, skal vide, at han ved selve denne handling er underkastet den ovenfor nævnte straf.

Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Slagelse i det Herrens år 1317 på St. Olufs dag.

 

Kilde 2

Køge, 28. marts 1496

Åbent brev fra kong Hans, dateret i Ringsted mandagen efter palmesøndag 1496. Ingen skotske, tyske eller danske købmænd må have deres drenge løbende omkring i Køge eller købstadens landsbyer for at købslå (handle), for det er til skade for byen. Hvem der gør det alligevel vil blive holdt tilbage af borgmesteren og byråder til kongens folk kan komme til byen.