Helgener

Jomfru Maria
Jomfru Maria med Jesus på armen. Træfigur i altertavle. Råbjerg Kirke i Nordjylland. www.aalborgstift.dk/kirker. Foto: Niels Clemmensen.Jomfru Maria var den vigtigste helgen af alle. Alle mennesker bad til hende, og mange kirker og klostre var indviet til hende. De hed Vor Frue Kirke eller Sankt Maria ligesom klosterkirken i Køge.

Maria var mor til Jesus. Hun fødte ham, og hun stod ved foden af korset, da han blev henrettet. Efter sin død blev hun regnet for himmeldronning. Hun var tæt ved Gud og Jesus og havde nemt ved at bringe folks bønner videre, derfor var hendes kraft større end nogen anden helgens.

Maria havde følt stor smerte, da hendes søn blev korsfæstet. Det var derfor naturligt at bede hende om hjælp, når man havde det ondt. Under en fødsel kunne kvinden bede:

Jomfru Maria, lån mig nøglerne dine,
at jeg kan åbne lænderne mine.

Der var mange bønner til Maria, men den vigtigste var Ave Maria, som blev sagt på latin. Det betyder ”vær hilset Maria”. Oversat til dansk lyder bønnen sådan:

Vær hilset Maria, fuld af nåde,
Herren er med dig.
Velsignet er du blandt kvinder
og velsignet er dit livs frugt,
Jesus Kristus.
Hellige Maria, Guds moder,
bed for os syndere nu
og i timen for vor død.

Når man bad sit Ave Maria, var det bedst at sige bønnen 150 gange. Efter hver tiende Ave Maria sagde man sit Fadervor. For at holde styr på, hvor langt man var kommet, kunne man bruge en rosenkrans, som er en perlekæde med 15 store og 150 små perler eller med 5 store og 50 små perler.

I bogen om Køge i middelalderen omtales Jomfru Maria på side 40, 42, 45, 49, 52, 56 og 59. Det er i kapitlerne Gilder og lav, Sankt Nicolai Kirke, Sankt Gertruds Kapel og Gråbrødreklosteret.

Navn

Navnet Maria betyder ”den skønne”. Det kommer af det hebraiske navn Mirjam, og det kan have mange former som Marie, Mary, Mia og Mie.

Maria er nok det mest udbredte pigenavn i den kristne del af verden. I nogle sprog bruges det også som drengenavn, men så bliver det sat sammen med et andet drengenavn, så en dreng fx kan hedde Karl Maria.

I middelalderen var der ikke mange, der ville kalde deres barn for Maria. Det blev nemlig regnet for et helligt navn ligesom Jesus. Man brugte det først hen imod den tid, hvor reformationen ændrede kirken og troen.

Helgendage

I årets løb fejrede den katolske kirke mange fester for Maria, hvor der på bestemte dage blev holdt særlige messer i alle kirker. På andre dage kunne der være lokale fester for Maria.

Marias navnedag er den 25. marts. Det var den dag, Ærkeenglen Gabriel kom til Maria og fortalte hende, at hun skulle være mor til Guds søn. Dagen kaldes Marias bebudelsesdag.

  • Den 8. september var Marias fødselsdag.
  • Den 15. august var dagen for Marias himmelfart, hvor hun blev optaget i himlen som himmeldronning.
  • Den 2. februar, var der Mariamesse. Den dag var der gået 40 dage, hvor Maria ifølge Det gamle Testamente var uren, efter at hun havde født. Nu var tiden kommet, hvor hun igen måtte komme i templet.
  • Den 8. december er Marias undfangelsesdag. Den katolske kirke besluttede i 1439, at det var på den dato, Marias mor, Anna, blev gravid. Hun fødte nemlig Maria 9 måneder senere.

Billeder

Jomfru Maria ses som regel med Jesusbarnet på armen, og hun bærer ofte en krone. Kronen er tegn på, at Maria er jomfru, eller på, at hun er himlens dronning. Hun kan stå i en strålekrans og træde på en månesegl. Sådan ses hun i på Køge klosters kirkeklokke, som nu hænger på Køge rådhus.

 

Margrete af Højelse

Køge har sin egen lokale helgen, som kaldes Margrete af Højelse. Hun blev regnet for helgen, selv om paven ikke havde udvalgt hende til det, og hun er Danmarks eneste kvindelige helgen.

I bogen om Køge i middelalderen fortælles der om Margrete af Højelse på side 45 i kapitlet Sankt Nicolai Kirke.

Navn

I Danmark var Margrete det mest brugte pigenavn i middelalderen. Det kommer fra græsk og betyder perle.

Navnet findes i mange former. Den ældste form er Margareta. Andre former er bl.a. Merete, Mette, Meta, Margit, Margot og Grete.

Helgendag

25. oktober, som var Margretes dødsdag.

 

Sankt Anna

Sankt AnnaI Bibelen fortælles om præsten Joakim og hans kone Anna.  De fik ingen børn, selv om de ønskede det og bad til Gud om det. Endelig efter mange år blev Anna gravid og fødte en datter, som de kaldte Maria. I den katolske kirke blev Anna kaldt “Guds allerhelligste mors hellige mor”, for Maria blev mor til Jesus.

Anna var en vigtig værnehelgen for rigtig mange grupper af mennesker. Naturligvis beskyttede hun mødre, enker og ammer, men også mange håndværkere som vævere, skræddere og snedkere. Man bad hende om en heldig og god fødsel og om hjælp imod gigt, feber og mavesmerter. Man bad om hendes hjælp til at finde ting, der var blevet væk. Hun kunne også beskytte imod uvejr, lyn og torden. Det var måske derfor, Anna var helgen for købmænd og skippere, og derfor Det danske Kompagni i Køge havde valgt hende som sin skytshelgen.
I bogen om Køge i middelalderen er Anna omtalt på side 42 i kapitlet Gilder og lav.

Navn

Navnet Anna er en græsk form af det hebraiske navn Hannah, som betyder ”ynde”.
Det kan måske også betyde ”nåde” og ”skønhed”.
Navnet findes i flere variationer, blandt andet Anne, Ann, Anni, Annie, Anita og Anja. Det anvendes meget i sammensætninger og kan være med eller uden bindestreg som Anne Marie og Anne-Lise.

Helgendage

Anna og Joakim havde en fælles helgendag den 26. juli. Dagen hed Annadag eller Sankt Anna.  Anna blev også fejret den 9. december. Det var dagen efter, at man havde holdt fest for, at Maria var blevet undfanget, dvs. at Anna var blevet gravid.

Billeder

Anna er kendt under navnet Anna Selvtredje. Det er hun på grund af de billeder og statuer, man lavede af hende, hvor hun sidder med Jomfru Maria på skødet, og hvor Maria igen har Jesusbarnet på sit skød. Der er altså tre personer på billedet, og Anna er den største.
Anna er klædt som en gift kvinde, en kone, en rigtig mormor til det lille barn.

 

Sankt Erasmus

Sankt ErasmusI Køge var der en forening, et gilde, der var viet til helgenen Sankt Erasmus.
Erasmus blev født ca. 240 og døde i 303. Han blev biskop i Antiochia, som var en stor by i det nordvestlige Syrien. Her var han leder af den største kristne menighed uden for Palæstina.
Da romerne forfulgte de kristne, flygtede Erasmus til bjergene i Libanon. Her levede han som eneboer i syv år.
Legenden fortæller, at en ravn bragte ham mad, og at han vendte tilbage til Antiochia, da en stemme bød ham gøre det. Erasmus helbredte nu folk, der var besat af djævelen, men han blev taget til fange og udsat for tortur med brændende beg og svovl.
En engel befriede ham og bragte ham til Illyrien, som var en romersk provins på det nordvestlige Balkan. Her omvendte han mange til den kristne tro.
Igen blev han taget til fange. En mundtlig beretning siger, at hans tarme blev trukket ud og viklet om en vinde. Ifølge en anden beretning blev han stillet i en gryde eller et kar med kogende olie. Begge dele overlevede han.

Erasmus kom senere til Italien. Da han sejlede over Middelhavet, blev det stormvejr, men han fik bølgerne til at lægge sig, da han bad til Gud.
Erasmus arbejdede som missionær i havnebyen Formio mellem Rom og Napoli. Her var han i syv år og omvendte mange.
Da Erasmus lå for døden, bad han Gud om at lytte til alle, der bad til Gud i Erasmus’ navn. Han ønskede, at Gud skulle give dem, hvad de behøvede, og efter døden skulle han give dem evigt liv.

Erasmus var en kendt og elsket helgen. Han kunne helbrede for mavesmerter, og forældre bad til ham, når deres små børn havde kolik. Erasmus blev skytshelgen for sømænd og skibsrejsende, især i landene ved Middelhavet.

Erasmus bliver regnet for at være martyr, dvs. dræbt på grund af sin tro. Det fortælles nemlig, at han døde på grund af de skader, han havde fået de gange, han blev pint.
I bogen om Køge i middelalderen er Sankt Erasmus omtalt på side 41, 42 og 44 i kapitlerne Gilder og lav og Sankt Nicolai Kirke.

Navn

Navnet Erasmus kommer fra græsk og betyder ”elskværdig”, dvs. den, der er værd at elske.
I Portugal og Italien kalder man ham for Sankt Elmo. I Danmark er navnet blevet til Rasmus, som har været et almindeligt navn siden 1500-tallet. Det tilsvarende pigenavn er Rasmine, som ikke bruges ret meget.

Helgendag

Erasmus’ helgendag er den 3. juni.

Billeder

Sankt Erasmus blev afbildet iført bispedragt. I den ene hånd bærer han sin bispestav, i den anden enten en gryde eller et håndsving som det, man forestillede sig, at hans tarme blev vundet op med. Man kan også se ham nøgen under selve torturen.

 

Sankt Gertrud

Sankt Gertrud. Altertavlefigur fra Neustadt i Holsten. Fremstillet omkring år 1500.  Sankt Gertrud beskyttede de rejsende, og der kom jo netop mange købmænd og søfolk til Køge. I byen var der et kapel for Sankt Gertrud. Det bestod af flere bygninger. Der var plads til at rejsende kunne overnatte, og der var en kirkegård, hvor også fremmede kunne blive begravet. Figuren er udstillet på Nationalmuseet.  Foto: Inger Byrjalsen.I Køge var der et kapel for Sankt Gertrud, som levede fra 626 til 659. Hun var kongedatter og blev abbedisse for et kloster i Brabant i Belgien.
Sankt Gertrud blev kendt for at bygge kirker og for at tage sig af folk, der var fattige og syge. Hun beskyttede folk på rejse, og man bad til hende for at få hjælp på den sidste rejse efter døden.
Hendes navn blev givet til herberger, hvor rejsende kunne overnatte. Og på Sankt Gertruds kirkegårde kunne enhver blive begravet, både de fremmede og folk, der var udstødt af samfundet.

i bogen om Køge i middelalderen er Sankt Gertrud beskrevet på side 52-53 i kapitlet Sankt Gertruds Kapel.

Navn

Navnet Gertrud betyder ”Spydets styrke” eller ” spydspids med magisk kraft”.

Helgendag

Sankt Gertruds helgendag er den 17. marts, som er datoen for hendes død.

Billeder

På billeder ser man ofte Sankt Gertrud med en lille kirke eller et kapel i hånden.

 

Sankt Hans. Johannes Døberen

Sankt Hans. Johannes DøberenI Køge kirke var der et alter for Sankt Johannes, og i byen var der et Sankt Hans-gilde.
Hans er en gammel dansk form af navnet Johannes, så det er den samme helgen, der er tale om.
I Bibelen kaldes han også Johannes Døberen. Johannes var søn af præsten Zakarias og hans kone Elisabeth, som var i familie med Maria, mor til Jesus.

Johannes vandrede rundt i Judæa og talte om, hvordan Gud ønskede, at folk skulle leve. De skulle angre deres synder, og de skulle omvende sig til at leve i fromhed og nøjsomhed. På den måde kunne de forberede sig til, at Gud inden længe ville oprette et ”Guds rige”.  Alle mennesker ville til den tid blive dømt og derefter straffet eller belønnet.
Johannes døbte dem, der omvendte sig og ville leve et nyt liv uden synd. Efter dåben var de renset for deres synder. Jesus var en af dem, der blev døbt af Johannes.

Det fortælles, at Johannes blev halshugget, fordi han sagde, at kong Herodes Antipas havde giftet sig imod loven. Dronningen, som hed Herodias, havde nemlig været gift med kongens bror.
Herodes fik arresteret Johannes Døberen, og Herodias ville have ham henrettet; men kongen var bange for Johannes, fordi han var en hellig mand.
På kongens fødselsdag dansede Herodias´s datter Salome for kongen. Det gjorde hun så godt, at han lovede hende hvad som helst i belønning. Herodias fik Salome til at ønske sig Johannes Døberens hoved på et fad. Kongen var ked af sit løfte, men blev nødt til at holde ord.

I bogen om Køge i middelalderen bliver Sankt Hans eller Sankt Johannes omtalt på side 41 og 42 i kapitlet Gilder og lav. På side 31 er der et billede af hans henrettelse.

Navn

Navnet Johannes betyder ”Gud er nådig”. Navnet Johannes eller Hans var det mest almindelige drengenavn i middelalderen. Det findes bl.a. i formerne Johan, Jon, John, Jens, Jes, Jan og Hans.
Som pigenavn kan Johannes blive til Johanne, Hansine, Jonna, Hanne, Jenny, Jane eller Joan.

Helgendag

Johannes blev regnet for at være et halvt år ældre end Jesus, derfor blev hans helgendag fastsat til at være den 24. juni, og han blev fejret aftenen inden, som vi stadig kalder sankthansaften. Bålet jagede mørket og det onde bort, og ilden rensede mennesker for synd.
Tidligere, inden kristendommens indførelse, fejrede man årets længste dag, som er den 21. juni. Der var solfest, fordi solen og lyset havde vundet over mørke og død.

Billeder

På billeder kan man kende Johannes Døberen ved, at han har et lam ved sin side eller støtter sig til en kors-stav. Han kan være klædt i en dragt af kamelhår. Lammet er et symbol for Jesus, og der er mange malerier, hvor Johannes er sammen med Jesus

 

Sankt Jakob

Sankt Jakob som pilgrim med muslingeskal. Figur i Boeslunde Kirkes gamle altertavle på Nationalmuseet. Tavlen er fra Lübeck og udskåret i træ omkring 1450.  Foto: Inger Byrjalsen.I Køge Kirke var der et alter for Sankt Jakob, som var en af Jesu disciple. Det vil sige, at han var en af de mænd, der valgte at forlade deres hjem og familie for at følge Jesus. I Det nye Testamente kan man læse, at Jakob stod Jesus særlig nær.
Jesus ønskede, at hans tilhængere skulle udbrede kristendommen, og han udpegede tolv af sine disciple til at være apostle, dvs. sendebud, der skulle drage ud i verden og gøre alle folkeslag kristne.
Jakob var en af apostlene. Han gjorde, som Jesus ønskede, og han drog næsten til verdens ende, nemlig til den nordvestlige del af Spanien, som var en del af Romerriget.
To gange rejste han hjem til Palæstina. Den sidste gang blev han fængslet af romerne, og i år 44 blev han halshugget på grund af sin tro. Derved blev han den første martyr.

Legenden om Jakobs liv og død fortæller, at hans lig blev lagt på et skib uden ror, der vuggede af sted tværs over Middelhavet og ud i Atlanterhavet, hvorefter det strandede på Spaniens nordkyst. Her blev det begravet på et ukendt sted.
I 1200-tallet blev Jakobs grav fundet af en katolsk prior, som var på rejse i Galicien, som området nu hedder. Han red af sted på sit muldyr, da han en aften så en meget klar stjerne stråle over en mark. Stjernen kastede en lyskegle på en helt bestemt plet. Prioren fik fat i nogle mænd til at grave, og de fandt apostlen Jakobs skelet med afhugget hoved. Stedet fik navnet ”Santiago de Campostella” dvs. ”Sankt Jakob på marken under stjernen”. Der blev bygget et kapel, og snart fortalte folk, at der skete mirakler ved graven. Kapellet blev udbygget til at være en kæmpestor domkirke, som blev en af middelalderens vigtigste kirker. Masser af pilgrimme valfartede til Sankt Jakobs grav. Der kommer stadig hvert år tusindvis af pilgrimme til Sankt Jakobs grav i byen Santiago de Compostela.
Sankt Jakob blev helgen for søfarende, pilgrimme og skomagere, og han er Spaniens skytshelgen.
I bogen om Køge i middelalderen omtales Sankt Jakob på side 42, 43 og 55 i kapitlerne Gilder og lav og Sankt Gertruds Kapel.

Ibs-skal

Alle, som besøgte Sankt Jakobs grav efter at have vandret ned gennem Europa, tog en stor muslingeskal fra stranden med hjem som bevis for, at de havde vandret den lange vej og besøgt det hellige sted.
På dansk kaldes sådan en muslingeskal for en ibs-skal. Sankt Jakob kaldes nemlig også Sankt Ib. Selve muslingen kaldes dog en Jakobs-musling.
I bogen om Køge i middelalderen omtales ibsskaller på side 55, hvor der også er billeder af overside og underside af ibsskaller. På side 43 ses Sankt Jakob med muslingeskal.

Navn

Navnet Jakob er hebraisk og kendes fra Bibelen. Det betyder ”den, der griber om hælen”. Det fortælles nemlig, at han ved fødslen holdt sin tvillingebror Esau i hælen. Esau var den førstefødte.
Jakob er i Danmark blevet til Ib, Jep og Jeppe, i England er det blevet til James. Til piger kan man bruge navnene Jakobe og Jakobine, men de er sjældne.

Helgendag

Sankt Jakobs helgendag er den 25. juli, som var den dag, hans lig blev fundet ved Spaniens kyst mod nordvest.

Billeder

På billeder kan man kende Sankt Jakob ved, at han går med en vandrestav. Han har en pung eller en taske. Han bærer en hat med opkrammet skygge, hvorpå der kan være syet en ibs-skal; men han kan også have en rosenkrans i håret.

 

Sankt Katarina af Alexandria

Sankt KatarinaKatarina var en af de mest populære helgener. Det blev fortalt, at hun var datter af kongen på Cypern.
Katarina var både smuk, klog og rig. Derfor var der mange mænd, der friede til hende, men Katarina afviste dem alle. En eneboer sagde til hende, at Jesus ville være den rigtige brudgom for hende. Hun blev kristen og lod sig døbe. I et syn oplevede hun, at Jesusbarnet satte en forlovelsesring på hendes finger.
Katarina rejste til Alexandria i Egypten, hvor hun opsøgte den romerske kejser Maxentius og spurgte ham, hvorfor han ikke ville være kristen. Kejseren ville giftes med hende, og han forlangte, at hun skulle ofre til de romerske guder.
Det nægtede Katarina. Hun havde gode grunde til at tro på Kristus, og hun ville bevise det i en diskussion.
Kejseren indkaldte nu 50 filosoffer, der skulle diskutere med Katarina. De blev alle sammen overbevist om, at hun havde ret; og de lod sig døbe. Kejseren blev rasende og fik dem brændt som straf.
Katarina blev straffet med en pisk, der var besat med blykugler, og kastet i fængsel. Mens hun sad der, kom en due og bragte hende mad, og engel kom og trøstede hende. Fangevogterne talte hun med og fik dem omvendt, så også de lod sig døbe.
Nu blev Katarina ikke kun udsat for tortur. Hun blev henrettet. Hun skulle flænses af et hjul besat med knive, men hjulet gik itu og dræbte hendes bødler. Da hun derefter blev halshugget, kom der mælk og ikke blod ud af såret. Engle hentede hendes lig og bragte det til et kloster på bjerget Sinai. Her er stadig et Katarinakloster, hvor man kan se en marmorkiste, der rummer resterne af Den hellige Katarina.

Man siger, at Katarina levede i tiden 287-305. Måske er hendes historie opdigtet. Hun er ikke med i de ældste lister over helgener. I Danmark bliver hun først kendt i 1200-tallet.
Katarina kunne hjælpe videnskabsmænd og ”stakkels syndere”.

Køges fornemme forening, Kalentegildet, var viet til Sankt Katerina af Alexandria. I Køge kirke var der et alter for Sankt Catharina, og Store Heddinge Kirke var viet til Sankt Katharina. Som det ses, kan navnet staves på flere måder.
I bogen om Køge i middelalderen er Katerina omtalt på side 42 i kapitlet Gilder og lav.

Navn

Navnet Katarina betyder ”den rene”. Der er flere helgener med dette navn, men Katarina af Alexandria er den mest populære og elskede. Vi har rigtig mange navne, der er dannet efter Katarina. Det er fx Katrine, Katinka, Kate, Karin, Karen, Karina, Trine og Tine.

Helgendag

Sankt Katarina har helgendag den 25. november.

Billeder

Sankt Katarina vises på billeder med sværd og hjul, som var de redskaber, der dræbte hende. Hun vises også stående på en kongelig person med krone, fordi hun trods alt overvandt kejseren.

 

Sankt Nikolaj

Sankt Nikolaj fra Nørre Broby Kirke på Fyn. Statue af træ fra omkring år 1500. På skødet har han tre poser med guld, som han iflg. legenden gav til tre jomfruer. Statuen har været malet i klare farver, og flere steder er der små rester af maling: rød, hvid, blå, sort og guld.  Nu på Nationalmuseet. Foto: Inger Byrjalsen.Køge Kirke er viet til Sankt Nicolai. Han var især sømændenes helgen, og gennem middelalderen var han en af de mest elskede helgener. Han var biskop i byen Myra i det nuværende Tyrkiet.
Der er tvivl om, hvornår han levede. Legenden, dvs. historien om ham, blev først til i 800-tallet, flere hundrede år efter at han var død.
Om Sankt Nikolaj fortælles det, at han allerede som spædbarn var så from, at han ikke ville die på kirkens fastedage. Som voksen reddede han bl.a. tre unge kvinder fra en djævel, der havde angrebet deres skib. En anden historie fortæller, at han bragte tre præster til live, der var blevet slået ihjel.
Sankt Nikolaj beskytter alle dem, der uden skyld er kommet i nød. Det kan være børn, sømænd, handelsfolk, studenter, fanger, unge piger og desuden enhver, der er indblandet i slemme pengesager.
I bogen om Køge i middelalderen fortælles der om ham på side 44-45 i kapitlet om Sankt Nicolai Kirke.

Navn

Nikolaj kommer af det græske navn Nikolaos, som betyder ”folkebesejrer”.
På latin hedder han Nicolaus. På dansk har vi flere navne, der er dannet efter denne helgens navn. Det er bl.a. Niels og Klaus, men også pigenavnene Nicoline, Line og Nielsine.
I England og USA er han kendt som Santa Claus, der kommer med julegaver til børnene.

Helgendag

Den 6. december er Sankt Nikolajs helgendag.

Billeder

Sankt Nikolaj afbildes som biskop. På hovedet har han en mitra, dvs. en bispehat, og i hånden har han sin bispestav.

 

Sankt Simon

Sankt Simon. Apostlen SimonI Køge Kirke har der været et kalkmaleri af Sankt Simon, som var en af de tolv apostle, der fulgte Jesus. Han blev kaldt Simon Zelotes, eller zeloten Simon.  Det betyder, at han tilhørte et særligt jødisk parti, der bl.a. gjorde oprør imod det romerske styre. Ordet zelot betyder ”nidkær”, dvs. at han var streng i sin tro og kæmpede ivrigt for den.
Det fortælles, at Simon senere prædikede om kristendommen i Ægypten og Persien, og at han døde som martyr i Persien i år 71. Man ved ikke ret meget om Simon.
Simon blev bl.a. tilbedt af skovarbejdere, murere, garvere, vævere og farvere.
I bogen om Køge i middelalderen er Simon omtalt på side 44 i kapitlet om Sankt Nicolai Kirke.

Navn

Navnet Simon er græsk og kommer af det hebraiske navn Simeon.  Navnet betyder ”den lyttende”.
Fra Frankrig har vi fået pigenavnet Simone.

Helgendag

Den 28. oktober er helgendag for både Simon og apostlen Judas Thaddeus. Det fortælles nemlig, at de var rejst til Persien sammen og begge blev dræbt den 28. oktober i år 71.

Billeder

Der er flere fortællinger om Simons død. En siger, at Simon blev halshugget, en anden, at han blev dræbt, ved at man savede ham igennem. Han afbildes oftest stående med en sav. På nogle billeder bærer han en kølle, en økse eller et anker.
Mange kirker har altertavler med figurer af Jesu apostle, deriblandt Simon. Han findes også på en række kalkmalerier.