Køge i Middelalderen – Et undervisningsforløb til 6. årgang

“Køge i Middelalderen” kan alt efter temperament fungere som et supplement til undervisningen i middelalderen eller som decideret grundbog. I nedenstående undervisningsforløb er bogen blevet benyttet som grundbog, og andet materiale er blevet inddraget for at perspektivere det lokalhistoriske stof til dels den “store” scene og dels for at integrere kanonpunkter og anden relevant danmarkshistorie fra perioden. En fælles overordnet problemformulering for samtlige lektioner kan derfor lyde: Hvilken indflydelse har nationale begivenheder haft på lokalhistorien og hvilke spor kan findes i Køge?!
Generelt kan eleverne sammen med deres læselektie også blive bedt om at formulere 4-5
spørgsmål til det læste. Deres spørgsmål kan således fungeret som en del af den lærerstyrede gennemgang af kapitlerne. Der er dog stadig ord og vendinger, som kan tåle en forklaring.
Eksempler på spørgsmål er givet til de første lektioner. Til kapitlerne om tro giver det nok sig
selv, hvilke ord, som kræver forklaring. Undervisningsgangene henviser til dobbeltlektioner og det må derfor anbefales, at der benyttes 10-12 uger på projektet. Klasseundervisningen bør om muligt suppleres med byvandringer eller museumsforløb osv. ! !

1. Hvad er middelalderen?: Eleverne brainstormer først i et lille kvarter. Mange kender til
pesten og korstoge. Derudover er deres viden begrænset. Powerpointet om middelalderen
vises. Efterfølgende deles eleverne ud i mindre grupper, hvor de noterer alt ned, hvad de
kan huske. Fælles opsamling i klassen. !

2. De tre indledende kapitler har været læst som lektie, og teksten skal gennemgås. Overvej
spørgsmål som: Hvad er klostre? Hvad betyder det at leve et fromt liv? Lad eleverne kort
notere ned, hvad de eventuelt kan genkende på tegningen s. 8-9. Dernæst kan eleverne
tyde egennavnene på Resens atlas på s. 11. Bemærk at teksten er forstørret på s. 13. Det
er en god øvelse at kopiere og forstørre kortet til eleverne, så de kan viderebearbejde det
med nutidens gader. Efterfølgende læses kapitlet om Kongens Købstad samt kapitel 6,
Magtens mænd Magtforholdene i middelalderen gennemgås ved at benytte historiefagt.dk – Blodbadet i Roskilde samt kildeopgaverne om fejder her fra siden. !

3. Arbejdet med magtforholdene fortsætter. Lav http://www.historiefaget.dk/personer/k-l-m/
margrete-1/ samt http://www.historiefaget.dk/emner/nordisk-samarbejde/kalmarunionen.
Hvis tiden er knap må eleverne lave noget som hjemmearbejde. !

4. De to næste kapitler, Byen på stranden og skibstrafik på Øresund, er læst som lektie og
gennemgås. Ved gennemgangen arbejdes der især med billedanalyser. Husk også at
inddrage illustrationer fra de foregående sider. Især kalkmaleriet på s. 17 bør inddrages. Hiv
fat i kildekritikken hvad angår billedanalyse. Overvej at stille spørgsmål til forståelsen af
visse ord. Her tænkes særligt på s. 20, hvor der står, at klosteret i Sorø havde pant i jorden.
Hvad vil det sige? Hvad betyder dræning og hvad er en mole? Hvorfor var det vigtigt for
Køge at have en havn? Katolikker bliver nævnt på s. 24. Vær sikker på, at eleverne ved
hvad det er. Kapitlet om Lov og ret læses i fællesskab. Elevopgaver – Middelalder – lov og ret løses. Mest hensigtmæssigt i grupper. !

5. Arbejdet om lov og straf fortsætter. I denne dobbeltlektion inddrages den anden kildeopgave her fra siden. Hvorfor og hvad mon det betød, at visse borgere havde nogle særlige rettigheder? Hvad tænker elverne om straffemetoderne? Og hvilke forbrydelser mon
medførte dødsstraf? Inddrag eventuelt Sjællandske Lov. !

6. Hverdagsliv i Middelalderen er næste hovedoverskrift: Eleverne har læst kapitel 9 om Byens borgere samt 10 om Torvet hjemme. En række håndværk nævnes på s. 33. Kender
eleverne dem alle? Hvilke håndværk kan elverne genkende på illustrationen s. 34? Tal om
børneliv i Middelalderen. Hvorfor mon der blev handlet på torvet netop onsdag og lørdag?
Mon disse dage stadig er indkøbsdage i nutidens familier? Klassen inddeles i to store
grupper, som igen splittes op i mindre grupper. I den ene hovedgruppe arbejder eleverne
med hverdagen i Middelalderen. I den anden hovedgruppe arbejder eleverne med sygdomme. Ipads eller computere er altså nødvendige.
Efterfølgende fremlægger eleverne for hinanden og læreren skriver relevante informationer
på tavlen. Er der noget som kan have foregået i f.eks. Køge?!

7. Kapitel 11 om Gilder og lav er læst og det er på tide at tage fat på Hansestæderne!

8. Middelalderens tro er en større omgang og bør splittes op over to gange. Til denne
dobbeltlektion læses kapitel 12 og 13. Der bør tages fat på et sammenligningsnotat mellem
katolikker og protestanter, så eleverne begynder af få en forståelse for de to store retninger
indenfor kristendommen. I grupper løses opgaverne fra DR Skole!

9. Bogens sidste kapitler er læst og skal gennemgås. Arbejdet med katolikker og protestanter
fortsætter, og reformationen skal inddrages. Opgaverne om reformationen på historiefaget.dk laves. Eventuelt kan der vises uddrag fra filmen om Martin Luther. I særdeleshed scenerne fra Martin Luthers rejse til Rom kan være en øjeåbner for at eleverne kommer til at forstå reformatorens kritik. Er tiden til det, bør man indledningsvis bearbejde Blodbadet i Stockholm samt Grevens fejde.

10. Tiden er inde til en evaluering. En dobbeltlektion eller eventuelt to bør bruges til at eleverne samler op. Bogens kapitler støvsuges gruppevis for årstal og begivenheder, og eleverne sætter tingene ind på en tidslinje. Husk at der skal suppleres med alt det øvrige materiale.
Kan eleverne se en sammenhæng mellem det lokalhistoriske og danmarkshistoriske?
Udpeg eksempler og tal med eleverne om udvalgte nedslagspunkter. !