Under kongelig beskyttelse

Konger og dronninger 1288-1536

Som købstad stod Køge under den danske konges beskyttelse. Til gengæld betalte byen skat til kongen. Det var kong Erik Menved, der i 1288 bestemte, at byen skulle ligge netop der, hvor den er i dag. I resten af middelalderen havde de skiftende konger og dronninger betydning for livet i Køge. Nogle af dem traf beslutninger om byen, uden at de nogensinde besøgte den. Andre, ved vi, har været i byen.

Byens middelalderlige signet/segl viser, hvad der var vigtigt for Køge. Der er billede af en fra himlen udstrakt hånd, et kors, en krone og en bro.  Der er brug for Guds hjælp og kongens beskyttelse, for at handelsbyen med broen kan blomstre.

Erik Menved
Erik Menved var kun 14 år i 1288, da han udstedte det privilegium, der gjorde Køge til en købstad. Det var i virkeligheden hans mor, enkedronning Agnes, der stod i spidsen for regeringen. Hun havde både danske og udenlandske stormænd som rådgivere.

Erik Menveds far var Erik Klipping, som var blevet myrdet i 1286. Allerede Erik Klipping havde indset, at det ville være godt at have en by der, hvor Køge å løber ud i Øresund. For at hjælpe Køges borgere havde han givet dem denne ret: Når de handlede i hans by, Roskilde, skulle de betale samme told, som Roskildes borgere betalte i Køge. Tidligere skulle de betale mere. Samtidig gav han dem ret til at lade deres kvæg græsse på begge sider af Køge å.
Den 17. april 1293 udstedte Erik Menved et kongebrev om, at hans fars bestemmelser stadig gjaldt.
Måske var det, fordi godsejeren på Vallø prøvede at få bymændenes kvæg væk fra engene.
Kongen havde ellers kun ret til stranden fra havet og op til det sted, hvor vandet nåede, når det stod højest. Sådan var det overalt i landet: Kongen ejede stranden op til højvandsmærket. Det var her, byen kunne ligge. Det krævede, at vandet blev ledt væk, og at jorden blev drænet. Byen kom dog til at strække sig ind over et område, der var ejet af Sorø kloster.
Den 30. april 1299 gav Erik Menved igen Køge et privilegium. Han gjorde byen til en særlig retskreds, der afgjorde sine egne sager. Alle retssager imod borgere i Køge skulle foregå i byen, og en anklaget måtte ikke få en fremmed til at forsvare sig ved retten. Det ville blive straffet, hvis nogen forsøgte. Den anklagede ville miste sin bolig. Den fremmede forsvarer ville blive ramt af kongens straf, selv hvis det var en af kongens embedsmænd.
På et tidspunkt havde Erik Menved brug for støtte fra sin ven fyrst Wizlav på den nordtyske ø Rügen. Han gav til gengæld fyrst Wizlav hele området omkring Køge i pant – måske for penge og soldater. I 1315 fik Erik Menved byen tilbage. Da havde Wizlav nok fået dækket sine udgifter ved at modtage skat og told, som kongen ellers skulle have haft.

Valdemar Atterdag
I 1343 var Valdemar Atterdag i krig mod holstenerne. Køge blev brændt af, men vi ved ikke, hvor stor en del af byen det var.
Der kom mange fremmede skibe til Køge med handelsvarer, især fra de nordtyske byer. I 1348 bestemte Valdemar Atterdag, at disse ”gæster” i Køge skulle betale sammen afgift af deres skibe som byens egne borgere. På den måde kunne Kongen tjene mere, og samtidig beskyttede han byens købmænd mod for hård konkurrence.
I 1352 blev der holdt enridderturnering på stranden ved Køge. Det har været en stor begivenhed, for den er omtalt i en årbog på latin om, hvad der skete i Danmark i det år.

Dronning Margrete og Erik af Pommern
Dronning Margrete pantsatte Køge til præsterne ved domkirken i Roskilde. De overdrog pantet til biskoppen. I slutningen af november 1397 opholdt dronningen og den unge Kong Erik af Pommern sig i Køge, og et par dage efter fik hun byen tilbage. Så hun har nok betalt, hvad hun skyldte.

Kort efter pantsatte dronningen atter byen, denne gang til Sorø Kloster, men i 1405 betalte hun så meget til Sorø kloster, at byen nu alene var hendes. Erik Menved, som var hendes fars farbror, havde i sin tid aftalt at betale et årligt beløb til klosteret for at råde over noget af dets jord.
I 1411 skrev klosterets abbed, at dronningen havde betalt for ”den grund, som Køge ligger på”.
Hun havde desuden betalt for, at munkene skulle holde messer for hendes sjæl.
I 1429 købte Erik af Pommern en gård på sydsiden af Vestergade lige inden for Vesterport. Det var dronning Filippa, der sørgede for, at gården blev købt. Den tidligere ejer, som nu var død, hed Aage Steg og var væbner – måske for kongen. Nu solgte hans arvinger gården.
I 1432 gav Erik af Pommern Køges borgere ret til at tilbageholde folk, der skyldte dem penge. Hvis de viste sig i byen, kunne de tvinges til at blive der, indtil de havde betalt, hvad de skyldte.

Christoffer af Bayern 
De forskellige konger fra Erik Menveds tid og fremad sørgede for, at Køges stadsret hele tiden blev fornyet og gjort bedre for borgerne og for kongen selv.
I 1441 var det Christoffer af Bayern, der gav byen en ny stadsret. En af bestemmelserne var, at alle, der ville handle i Køge, skulle betale skat ligesom byens borgere. På den anden side var det sådan, at Køges borgere måtte drage rundt og handle frit uden at betale told, dog ikke til sildemarked i Skåne, Dragør eller andre steder.
Hvis en udlænding døde i Køge, skulle arvingerne straks betale 1/10 af arven, som derefter blev delt ligeligt mellem byen og kongen.

Christian 1. og kong Hans
1450 sørgede Christian 1. for, at der bl.a. kom nye bestemmelser om Køges befæstning, som ikke måtte ødelægges. Der stod sådan: ” Hvo, som bryder bysens planker og værn eller låse fra porte eller bomme, skal bøde kongen 40 mark og byen lige så meget.” 40 mark var næsten lige så meget, som man fik i bøde for at dræbe en mand. En okse kostede måske 3 mark.

Langt op i tiden var der ikke noget kloster i Køge; men endelig i 1484 blev der oprettet et gråbrødrekloster i den gård i Vestergade, som Erik af Pommern i sin tid havde købt. Gråbrødrene fik gården af kong Hans. Måske var det kongens mor, enkedronning Dorothea, der ville have, at der skulle være et kloster i Køge. Hun fik paven til at lave en særlig ordning om aflad for folk, der kom i klosterets kirke.
I 1506 bestemte kong Hans, at ingen fremmede måtte handle i landsbyerne rundt om Køge.Bønderne kunne tage ind på torvet i Køge med deres varer, eller handelsfolk fra Køge måtte tage ud på landet efter varerne.

Fra Christian 2. til Grevens Fejde
I 1515 holdt Christian 2. bryllup med mange gæster i København. På vej til og fra hovedstaden overnattede en del af de fornemme folk i Køge. Derved kom kongen til at skylde byen penge.

På den anden side havde Køge ikke betalt sin byskat til kongen i de foregående år, så regnskabet endte sådan, at kongen betalte 284 mark og 5 skilling til byen.
Christian 2. lavede love, der var gode for de danske byer. Han gav borgerne eneret på handel og håndværk. Til gengæld skulle byerne holdes rene. Der skulle fejes foran huse og gårde. Affaldet fra rendestenene skulle samles sammen og køres væk. I Køge og alle andre byer var der både svin, køer og heste, der svinede og lugtede i gader og gårde.
Christian 2. ville tage magten fra de rige og adelige, som derfor gjorde oprør. I 1523 forlod kongen landet for at skaffe sig støtte fra udenlandske fyrster, men Køges borgere håbede, at han ville komme tilbage. Der blev talt om, at han nok ville samle en hær og gå i land ved Køge. Det skete dog ikke.
I de næste 10 år regerede Frederik 1. I 1528 havde bestemte han, at der ikke måtte holdes marked andre steder på Sjælland end i byerne Roskilde og Køge, og han lånte 13.000 mark af byens borgmestre og råd. Da der blev reformation, sikrede kongen sig klosterets rigdomme.
Da Frederik 1. døde, blev der uro i landet, og Grevens Fejde begyndte.
Køge spillede en vigtig rolle som hovedkvarter først for den ene part, så for den anden, mens de belejrede København.
Da krigen var slut, havde Christian 3. magten, og de soldater, der havde tabt krigen, forlod hurtigt København. Mange må være kommet gennem Køge. En af dem var hertug Albrecht af Mecklenburg, som passerede gennem byen sammen med sin hustru.
Den nye konge, Christian 3. indførte reformationen, og de katolske præster, munke og nonner forsvandt. Det var ikke længere middelalder – hverken i Køge eller i Danmark.