Middelalderens fejder

En trætte. Det må da være noget med at være træt. Nej, bestemt ikke, men et underligt ord er det. For at gøre det mærkeligere, så prøv med den middelalderlige stavemåde: Træthæ. Prøv det i en kontekst, hvor det bliver endnu mere gak: ”have I beesk nid og trætte i eders hierter, da roser eder ikke.” Sig den sætning højt 3 gange, og du er parat til at udstede fejdebrev til dine fjender og møde dem på galgebakke til kamp om skønjomfruernes hjerter. Velkommen til middelalderens fejder.

Yppe kiv, trætter, tvister, stridigheder og fejder. I middelalderen var der adskillige af den slags ord. Ord som i bund i grund dækker over det samme. Nemlig at blive godt og grundigt uvenner, skændes og på den baggrund nærmest bekrige hinanden på den ene eller anden måde. Fejderne kender vi i høj grad fra folkeviser og de islandske sagaer. I disse fortællinger går det ofte vildt for sig. Mord og afhuggede lemmer var en almindelig måde at klare personlige eller familiære stridigheder på, hvis vi skal tage viserne og sagaer for gode varer. Mon vi kan det? Det skal vi prøve at finde ud af i nedenstående.

Årsager til fejderne

I dag bliver vi også uvenner. I skolegården klarer I elever det heldigvis oftest selv, men indimellem er det sikkert nødvendigt med lidt indblanding fra en lærer. Læreren kommer på den led til at være en mægler. Når man i andre dele af det moderne samfund kommer i strid, søger man en mægler. Enten i form af en mægler ved en domstol eller hvis det går helt galt, en dommer for at klare en lovmæssig tvist. Ved domstolene er det især tvister om ejendomsspørgsmål, som bliver klaret. Historien har ikke ændret sig meget. Også i middelalderen var ejendomsspørgsmål den hyppigste årsag til at familier kom i strid. Brudte ægteskabsløfter eller andre brudte løfter var andre årsager.

En kendt dansk fejde

I Danmark var der adskillige fejder. Den bedst beskrevne og en af de mere voldelige stod mellem adelsfamilien Rosenkrantz på den ene side og biskoppen af Aarhus, Jens Iversen, på den anden. Banen var kridtet op til fejde i midten af 1400-tallet. Kampen stod om retten til jord, kirker og klostre. Det var meget mere end en almindelig fejde. Denne handlede lige så meget om kirkens magt. Fejden blev lang. Flere år tog det med mord og regulære kampe i Aarhus’ gader før der blev fundet en sejrherre. Kongen holdt med Rosenkrantz, og biskoppen og dermed kirken tabte.

Ære og fejdebrev

Fejder var især adelsfamiliernes måde at klare problemerne på. Adelsfolkene var ærekære mænd. Var man blevet fornærmet. ville man have oprejsning. Havde man fået stjålet noget, ville man ikke blot have tyvegodset igen. Man ville have oprejsning. Et lille pudsigt eksempel på det, finder man Køge. I februar 1293 havde Jacob Katrines fra Køge ikke mere brænde. Hvad gør man så? Køgeborgeren Jacob begik skovhugst. Han huggede brænde af en eg fra roskildebiskoppens skov. Taget på fersk gerning, var der ingen nåde for Jacob. Vinter og kulde til trods, måtte han bringe tyvegodset tilbage. Biskoppen gav ham 15 dage til at bringe tømmeret tilbage igen samt få egen til at se ud som før. Om det lykkedes eller ej for Jacob Katrines fremgår ikke af kilderne. Hvis det ikke var lykkedes ville han have været kommet i ”bad standing” hos biskoppen. Biskoppen kunne med domstolen i ryggen sende et fejdebrev til Jacob. Et fejdebrev var nogenlunde det samme som en krigserklæring, hvor man ifølge loven havde et døgns frist inden fejdehandlinger kunne begynde. I Jacobs tilfælde ville der have været gjort kort proces: Af med hans hoved.

Fejdernes ophør

Det kan diskuteres (og det skal I i anden opgave) om fejder stadig er en del af vores samtid. I middelalderlig forstand eksisterer fejder dog ikke mere. Det er den almindelige opfattelse blandt historikere, at fejder som problemknuseren ophørte i løbet af 1500-tallet efter Reformationen i 1536. Årsagen til ophøret er ganske klar. Adelen kunne bruge fejden til opnå oprejsning og hævn. Især det sidste, hævnen, var vigtig til at bibeholde frygten hos andre. Efter Reformationen blev kongen den mægtigste mand. Adelen kom langsomt til at stå i skyggen af ham. Kongen lavede nye love og de love gjorde, at domstolene kom til at afløse fejderne.

Anvendt litteratur:

Diplomatarium Danicum 2:4, nr. 97

Netterstrøm, Jeppe Büchert: Fejde og magt i senmiddelalderen. Rosenkrantzernes fejde med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475.Udg. af Landbohistorisk Selskab 2011.

Poulsen, Bjørn og Netterstrøm, Jeppe Büchert: Feud in Medieval and Early Modern Europe.
Aarhus Universitetsforlag 2008.

Elevopgaver

Kildeopgave 1: Fejder i Køge (6. – 7. klasse)
Den 23. juni 1341 havde den danske konge fået nok. En af kong Valdemars undersåtter havde fået problemer i den tyske hansestad Stralsund. Det blev ikke sidste gang, at køgenseren Henneke Saksesen fik problemer med borgerne i den indflydelsesrige hansestad. Hvad mon alt det her drejede sig om, og hvad er det med denne her Henneke, som i hvert fald måtte have både konge og riddere til at redde kastanjerne ud af ilden for sig?

1. Læs de to nedenstående kilder i grupper med tre til fire elever. Sproget er vanskeligt, så hjælp hinanden.
2. Hvilke slags kilder er der tale om?
3. Hvad ved du om personen Henneke Saksesen efter gennemlæsningen? Noter alle fakta.
4. Lav en lille undersøgelse om byen Stralsund på internettet og læs s….om Handel. Hvorfor tror du, at Henneke Saksesen og Køge havde kontakt med Stralsund?
5. Hvordan blev Hennekes fejde med borgerne i Stralsund løst og hvordan passer det med du her har læst om fejder?
6. Overvej til sidst, hvorfor Henneke Saksesen er så vigtig, at både kongen og ridderen til Valløgård hjælper ham.

Kilde 1.
Køge, 23. juni 1341
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og Estlands hertug, til de gode og hæderlige mænd, vore med Kristus elskede rådmænd i Stralsund, kærlighed og fremgang med hilsen i Herren.
I skal vide, at vor marsk, herr Frederiks svend Pertze offentligt i nærværelse af os erklærede, at Henneke Saksesen, indbygger i Køge, intet har at gøre med den hest, angående hvilken han anklages hos Eder, men at samme vor marsk var ophavsmand til, at nævnte hest blev taget. Derfor beder vi Eder nu indtrængende om, at I lader nævnte Henneke være fri for tiltale. Men hvis nogen yderligere vil anklage omtalte Henneke for nævnte hest, skal han give møde sammen med ham for os, og vi vil lade ham vederfares, hvad der er ret, af denne. Givet Roskilde lørdagen næst før St. Hans’ dag under vort sekret.

Kilde 3.
Køge, 12. januar 1360  Oversættelse, Dansk
Bo kaldet Falk, ridder, til de forstandige mænd og agtværdige herrer borgmestre og rådmænd i Stralsund hilsen med alles frelser. Jeg erklærer med dette brevs ordlyd over for Eder, gode mænd, samt over for alle andre, hvem det vedkommer eller vil kunne vedkomme, at Henneke Skytte, min svend, ikke er skyldig, men aldeles uskyldig i den sag eller de sager, hvilken eller hvilke en vis Helmeke Snichewind, Eders medborger i Stralsund, nu fornylig har rejst mod ham i Eders nærværelse, særligt fordi fornævnte Henneke og Helmeke på bedste måde blev forligt i min og mange gode mænds nærværelse på min gård Vallø på den tid, da samme Helmeke havde ophold hos os i Køge som gæst, idet enhver uenighed eller ethvert fjendskab aldeles blev bragt ud af verden, ryddet af vejen og udjævnet, såfremt et sådant var opstået mellem dem indtil den dag; og hver af dem lovede ligeledes gensidigt den anden sikkerhed og venskab. Og til tegn på denne erklæring er mit segl sammen med segl tilhørende de gode mænd herr Jakob, præst og sognepræst ved kirken i Vallø, og Oluf Pedersen Lunge, væbner, der var til stede ved det forlig, der blev sluttet mellem de to fornævnte, og som sammen med mig afgiver erklæring om alt det ovenanførte, hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1360 søndagen inden ottendedagen efter helligtrekongersdag.

Kildeopgave 2: Fejder i fortid, nutid og fremtid (7. klasse)

1. Læs de nedenstående kilder.
2. Hvad handler de hver især om?
3. Sammenlign indholdet med jeres viden om fejder i middelalderen. Kan i se lighedspunkter?
4. Hvorfor tror I, at man stadig har problemer med voldelige sammenstød?
5. Kan I komme med andre eksempler fra historien på, om man har løst problemer på en fejde-lignende måde?
6. I et demokrati som vores fungerer det ikke med private fejder. Hvad kan man gøre, når man rager uklar med en anden person for at undgå disse episoder i fremtiden?

http://politiken.dk/indland/ECE124258/pakistanere-rystede-over-skuddrab/
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/33482:Danmark–Livstid-til-far-for-at-beordre-aeresdrab
http://politiken.dk/indland/ECE1172315/politiet-haevn-og-aeresbegreber-driver-bandekrig/