Tale ved arkivleder Birte Broch

I slutningen af 1950’erne var Køge stadig en almindelig købstad lidt syd for København. Der var langt fra København til Køge, mens afstanden nok var kortere den anden vej.

Den økonomiske fremgang i 1960’erne forvandlede Køge til et helt andet sted.

En af de mest afgørende ændringer var, at kvinderne rykkede ud på arbejdsmarkedet i stor stil. I Køge havde der også tidligere været mange kvinder i industrien, fx på Codan Gummi, men nu blev det mere udtalt.

Familien med to udearbejdende forældre holdt sit indtog. Husmoderens arbejde blev aflastet af en række tekniske hjælpemidler, og mændene blev mere inddraget end før. Det var til stor glæde for de butikker, der solgte hårde hvidevarer og køkkenmaskiner.

Børnene skulle jo også passes. Den første vuggestue i Køge så dagens lys her i Ellemarken i slutningen af 60’erne, og snart blev der etableret flere daginstitutioner.

Med to lønninger blev der råd til at realisere drømmen om eget hus og andre velfærdsgoder. Køge voksede i omfang med nye parcelhuskvarterer. Der blev bygget i gudekvarteret ved Søndre Skole, men Køge manglede byggegrunde. Der blev indgået en aftale med Gammelkjøgegaard om salg af et stort areal i Nørremarken, hvor der nu kunne bygges parcelhuse.

Der var mere jord i nabosognene, der var domineret af landbrug. I Herfølge Kommune begyndte man allerede før kommunalreformen i 1970 at udstykke jord til byggegrunde, og der voksede store parcelhusområder op i Hastrupområdet.

Husmoderen var på vej ud. Det skulle være nemmere at købe ind og lave mad. De første supermarkeder blev etableret. Wika – som før hed Trica – blev åbnet ved det nye etagebyggeri i Ellemarken.

Det var ikke alle, der ville eller kunne bo i et parcelhus. Der blev bygget mange lejligheder til det voksende antal indbyggere. Det var Ellemarken, Karlemoseparken, Hastrupparken og andre, der gav Køge et pift af storby.

De gamle skoler kunne ikke længere rumme børnene. Der blev opført nye skoler i hele området: Ellemarkskolen, Hastrupskolen, Boholteskolen og bygget til andre steder.

Det var åbne skoler i et plan, med fællesrum, og gode opholdsarealer. Mange nyuddannede lærere kom ud med nye idéer om friere undervisningsformer. Man blev efterhånden dus med læreren.

Unge mennesker havde ikke længere samme respekt for traditioner og autoriteter. Mange gjorde oprør mod bare at følge i forældrenes fodspor.

I Køge var det mange år siden, latinskolen blev nedlagt, men nu blev det atter muligt at tage en studentereksamen i byen. Det har siden højnet uddannelsesniveauet betydeligt, i lighed med udviklingen i resten af landet.

De unges, teenagernes oprør, viste sig i påklædning og ny musik. Håret voksede, piger trak cowboybukser på, strikkede islandske sweaters kom på mode hele året sammen med ørkenstøvler. Forholdet mellem kønnene blev mere frit og eksperimenterende.

Også i Køge blev der holdt pigtrådsballer og dannet orkestre, der spillede pigtrådsmusik. Der var både jazzklubber og klubber med pigtrådsmusik.

De voksne rystede på hovedet og tænkte, at verden var af lave. Og sådan har det vist været både før og lige siden.

Vi håber, I alle vil gå på opdagelse i Køges 60’er historie og bruge bogen/hjemmesiden som inspiration og udgangspunkt.

Byarkivet har i øvrigt i forbindelse med denne bog kunnet konstatere, at der sagtens kan samles mere materiale om denne periode. Så gå hjem i gemmerne og find billeder og andet frem til os.

Tak for fremragende samarbejde også denne gang og for indsatsen fra alle medvirkende, med særlig tak til 7.b fra Hastrupskolen. Og igen mange tak for den økonomiske støtte.