Artikler · marts 26, 2021 0

Guide – Sådan sparer du penge på blæk og toner

Guide – Sådan sparer du penge på blæk og toner

Selvom vi lever i den digitale tidsalder, så har vi fra tid til anden, alligevel brug for at kunne printe noget på ægte papir. Uanset om det er næste uges tekst til studiet, eller om det er et foto til farfar, så er der virkelig forskel på hvad det koster.
Her er nogle fif til billige udskrifter. Da printerpatroner kan være dyre, er der mange penge at spare for dig.

Inden du printer

Vis udskrift

Okay, rookie mistake, du trykker lidt for ivrigt på printknappen og finder ud af, at alt er tilpasset siden og dermed helt mikroskopisk og ulæseligt.

Undgå fejl som denne, ved at gøre ”Vis udskrift” til din bedste ven. Så kan du altid lige tjekke hvordan udskriften ser ud, inden den bliver sendt til printeren. På den måde kan du også fange den der ligegyldige side som nogle gange er til sidst, hvor der ikke står andet end webadressen i bunden. Den er dum at bruge både blæk og papir på. 

Marker og print

Og apropos ting du ikke har brug for at bruge blæk på. Marker eventuel tekst du vil printe, og print kun det markerede. Så slipper du for at bruge blæk på billleder eller tekst, som er unødvendige for dig.

Print til PDF

Teaterbilletter, pladsreservationer, ordrebekræftelser osv. Disse ting behøver du ikke nødvendigvis printe. De fleste telefoner kan vise PDF’er, så hvorfor ikke spare regnskoven og din pengepung, ved blot at medbringe dine billetter elektronisk. Send en kopi til veninden hvis du er nervøs for at telefonen går ud.

Næppe er blækket tørt før..

Førend du løber tør for blæk igen? Det stopper nu. Med disse tips kan du optimere dine prints papir for papir.

Printerindstillinger

Når det lille vindue popper op på skærmen og giver dig muligheden for at bekræfte, at du rent faktisk vil printe, så kan du også sætte en række indstillinger, der kan spare på blækket.

Dette kan være at udskrive som kladde, hvilket i bund og grund betyder, at det ikke står ligeså knivskarpt på siden, men er det en læsetekst du skal udskrive, så er kladde ganske fint. Nogle printere har tilsvarende en gråtonefunktion, dette har samme effekt.

Sort/Hvid print bruger også altid mindre blæk end farveprint, så tjek at den er indstillet til det, selv ved tekstudskrifter.

Blæk og toner

Der er forskel på printere, og igen på blæk og toner og hvad de forskellige koster.

En inkjet printer er typisk lille i størrelsen og også relativt billig i indkøb. Den type printer, er også god til billeder og kan printe skarpe billeder og flotte print. En inkjet printer bruger blæk til at printe.

En laserprinter er typisk lidt dyrere i indkøb, og fylder også lidt mere fysisk, men tilgengæld så printer den med toner og ikke blæk, og det er i længden billigere end blæk.

Mange inkjet printere har også den funktion at de renser dysserne hver gang du tænder for printeren, og dette bruger også rigtig meget blæk. En laserprinter er ikke ligeså god til at printe knivskarpe billeder, men er den rette printer for dig, som printer mest tekst og ikke skal imponere med flot grafik.

Hav altid blæk og toner klar som backup når du løber tør, men skift ikke før der kommer striber på udskriften. Det vil sige, lyt ikke til printerens velmenende formaninger om at patronen er tom. Der er ingen grund til at kassere en patron der har flere print i sig.

Kilde: https://www.tonerland.dk/