Hver dag forlader tusindvis af produkter danske lagre, køkkener og produktionshaller. Og på mange af dem sidder der et diskret, men afgørende mærke: en dato. Ikke fordi nogen synes, det er praktisk, men fordi lovgivningen kræver det — og fordi forbrugerne forventer det.
Hvad bruges datostemplet til?
Datostemplet bruges til at markere, hvornår et produkt er fremstillet, pakket eller senest bør anvendes. Det optræder på fødevarer, kosmetik, medicin, industriprodukter og meget andet. Formålet er at sikre sporbarhed og tryghed — både for den, der sælger, og den, der køber.
I fødevarebranchen er datomærkning reguleret af EU-forordninger, der præcist definerer forskellen på ‘bedst før’ og ‘sidste anvendelsesdato’. De to udtryk er ikke synonyme. ‘Bedst før’ handler om kvalitet, mens ‘sidste anvendelsesdato’ handler om sikkerhed. Forveksles de, kan det i værste fald have sundhedsmæssige konsekvenser.
Mærkning er ikke kun et lovkrav
Det er let at reducere datomærkning til bureaukrati. Men i praksis er det også en del af kvalitetssikringen. En producent, der kan dokumentere præcist, hvornår et produkt er fremstillet og under hvilke forhold, har langt nemmere ved at håndtere en eventuel tilbagekaldelse eller klage.
Sporbarhed er i stigende grad et konkurrenceparameter — ikke kun i fødevareindustrien, men også i kosmetik, farmaci og tekniske produkter. Kunder og samarbejdspartnere efterspørger dokumentation, og et korrekt placeret datostempel er en del af den dokumentation.
Hvilke metoder findes der?
Datostemplet kan påføres på mange måder, afhængigt af produkttype og produktionsvolumen:
- Blækstempel: Bruges til lavere volumener og er enkelt at betjene. Egner sig til emballage, kasser og dokumenter.
- Termisk transfer: Meget brugt i industrien til løbende mærkning på produktionslinjer.
- Laser: Giver permanent mærkning uden blæk. Kræver investering i udstyr, men er driftsøkonomisk fordelagtigt ved høje volumener.
- Inkjet-systemer: Fleksible og hurtige. Kan integreres direkte i pakkelinjer og tilpasses hurtigt ved ændringer.
Valget afhænger af underlagets materiale, produktionshastighed og kravene til holdbarhed. En dato på en kartoffelpose behøver ikke den samme bestandighed som en dato på et industrikomponent, der skal fungere i 15 år.
Hvornår er mærkning obligatorisk?
I Danmark følger reglerne primært EU-lovgivningen. For færdigpakkede fødevarer gælder det, at datomærkning er obligatorisk med få undtagelser — eksempelvis visse friske produkter, alkohol over 10 procent og salt. For kosmetik er der krav om holdbarhedsdato, hvis produktet er holdbart i under 30 måneder. For medicinsk udstyr og farmaceutiske produkter er kravene endnu mere detaljerede.
Virksomheder, der eksporterer, skal desuden forholde sig til mållandets krav, som kan afvige fra de europæiske standarder.
En lille detalje med stor betydning
Det er sjældent den del af produktionen, der tiltrækker sig opmærksomhed. Men en forkert eller manglende dato kan betyde bøder, tilbagekaldelser og i yderste konsekvens et ødelagt omdømme. Det er en af de detaljer, der typisk kun bemærkes, når noget går galt.
God mærkning er derimod usynlig — den bare fungerer. Forbrugeren tjekker datoen, nikker og lægger varen i kurven. Og det er egentlig præcis det, hele systemet er designet til.
Seneste kommentarer